Se flere billeder og tegninger fra projektet

SØLVHUSET

På en 5000m2 stor skovgrund på Mols, er opført et helt unikt sommerhus på 80m2.

Søvlvhuset som huset er døbt, er et længehus opført i Canadisk cedertræslister som med tider bliver helt sølvfarvet - deraf navnet Sølvhuset. Vinduer og tag er i sølvfarvet aluminium.

 

Grunden: Grunden er beliggende i et populært område ved Lyngsbæk Strand. Med kun 700 meter til stranden, indkøb og det spændende feriemiljø i Femmøller. Grunden er hele 4.750m2. Grunden har et plateau mod øst, hvor huset placeres, det vil få udearealer mod syd og vest. Mod vest skråner grunden og ender i et lavt liggende areal,der fremstår som skov. Med andre ord en stor ugeneret grund med masser af herlighedsvædi.

 

Huset: Det er lagt meget stor vægt på en nordisk “simple living” arkitektur, hvor naturen indrages og udligner overgangen mellem ude og inde. Med dets 16 meter lange facader og en bredde på 5 meter, vil huset så som en skive i terrænet. Det lange smalle hus består af 2 værelser med hver 3 sovepladser, 2 hemse med min 3 soverpladser hver. Husets center, er her der leves, her er stue, spistue og køkken integreret i et stort rum indkabslet i glas på begge sider, såledses at naturen trænger helt ind. Igennem hele huset er tænkt i smukke arkitektoniske detaljer, hvor nøgleordet et praktiske og enkle. I det nord østlige hjørne placeres et 14m2 issoleret skur med brænde opbevaring i facade.

 

Materialerne udvendig: Udvendig er huset beklædt med høvlede cedertræslister som efter ganske kort tid, aftager i farven og bliver flot sølfarvet. Vinduerne er Velfac 200 med alu RAL 9006 udvendig (sølvfarvet) og sort indvendig. Taget er lange Areco tagprofiler med design spor i RAL 9006 (sølvfarvet). Tagrender er opført i stål i RAL 9006 (sølvfarvet). Terresse er også opført i cedertræ. Materialevalget gør at huset vil stå helt sølvfarvet i den grønne natur.

 

Materialerne indvendig: På værelserne er der douglas planker på gulv og bagvægge. I huset store leverum er der epoxi flydebeton med gulvvarme. På badeværelse er der marokanske klinker på gulvet. Væggene i huset er hvidmalet gips. På badeværelse er der klinker på alle vægge. Lofterne i huset er sorte akustik troltekt lofter for at skabe intimitet og god akustik. For at fremhævet husets arkitektur og detaljer, er der lagt stor vægt på spændende lyssætning ude og inde. Køkkenet samt skabsinventar er det nye RETRO køkken fra Svane køkken, i en lakeret jordfarve. Amaturere er i messing, og fra Vola. Bordpladen er i Bianco Arabescato marmor. Brændeovnen er fra Rais.

 

Fakta: Hus er på 80m2 måler 16 m i længden og 5 meter i bredden. Huset er 5 meter højt i kip. Facaderne måler 2,5 m på facaderne på langsiderne. Udevendig er der 80m terrasse Huset bliver opført som et energihus med 3 lags glas. Varmepumpe som producere varm vand til gulvvarmen. Brændeovn placeret i husets center.    

 

Projektet bestod af følgende opgaver:

 

Skitseoplæg

Myndighedstegninger

Projektstyring 

Byggemøder 

Dialog og møder med teknisk forvaltning

Detaljetegninger

Belysningsplaner

Interiørdesign

Have og belægnings tegninger. 

 

FØLG SØLVHUSET

PÅ INSTAGRAM

@solvhuset_i_skoven

Udvendig belysning

Flos belysning